GIV FREDEN EN STEMME Aflyst
Giv freden en stemme
foto : Ard Jongsma foto: Andreas Vinther
Tag del i et fredsseminar i Svendborg og lad os sammen give freden en stemme. Foreningen Norden står bag - alle er velkomne.
Lørdag d. 27. september kl. 13-17 på BaggårdTeatret, Svendborg
Foreningen Norden blev oprettet i skyggen af 1. Verdenskrig i de tre nordiske lande Danmark, Norge og Sverige. Nu er krig igen uhyggeligt nær, og derfor er det aktuelt at se på foreningen Nordens oprindelige tanke: At arbejde for fredelig sameksistens. Men hvad er fred for en idé? Hvad er det for en bevægelse? Kan man kun opnå fred ved at opruste? Hvad kan man selv gøre?
Lørdag den 27. september sætter vi i foreningen Norden Svendborg/Langeland fokus på freden
Vi har inviteret tre stærke stemmer ind til en eftermiddag, hvor vi gennem oplæg, drøftelser, og sang kan give freden en stemme.
Mød Annette Vilhelmsen fra Foreningen Norden, forfatter og debattør Carsten Jensen, og militæranalytiker Jan Werner Mathiasen, der vil tale om om politisk ideologi og national identitet som ’årsag’ til krig, krise og konflikt. Skuespiller og musiker Jens Andersen vil være en gennemgående figur, der stiller de jordnære spørgsmål og er desuden garant for et musikalsk indslag.
Som han selv siger:
“Jeg har ikke svar på noget som helst for jeg er kunstner - og kunsten stiller spørgsmål, men kommer ikke altid med svarene.”
Undervejs vil man kunne stille spørgsmål og debattere. Vi slutter naturligvis af med en fællessang.
Kort sagt: Kom og giv freden en stemme.
Arrangementet er finansieret med støtte fra Europa-Nævnet
Lørdag den 27. september 2025
BaggårdTeatret
Kl. 13 - 17
Pris: 100 kr. / 50 kr. for medlemmer af Foreningen Norden
Program:
Kl. 13.00 velkomst og introduktion til eftermiddagen v/Annette Vilhelmsen
Kl. 13.15 – oplæg v/Carsten Jensen samt tid til spørgsmål og drøftelser
Kl. 14.15 – oplæg/undren/spørgsmål v/Jens Andersen og en sang om fred
Kl. 14.45 – Pause, teateret åbner baren og der vil være mulighed for at summe, drøfte og samtale i foyeren
Kl. 15.15 – oplæg v/Jan Mathiasen samt tid til spørgsmål og drøftelse, også gerne at de tre indlægsholdere deltager i den fælles drøftelse
16.00 – involvering af publikum, vi inviteres ind i en samtale om ”hvad kan vi gøre, hver især”
16.30 – opsamling og næste skridt – temadag i maj måned
Senest 17.00 – tak for i dag.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 27. september 2025 kl. 13:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 20. september 2025 kl. 20:00
Sted
Baggårdteatret
Caroline Amalie Vej 26
5700 Svendborg
Arrangør
Foreningen Norden Svendborg-Langeland
Tlf. +45 23985199
carstenoganni@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser